Fiskeriaktionsgruppen
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Se også

Læs mere om Fiskeriudviklingsprogrammet

blank

Udviklingsstrategien

Fiskeriaktionsgruppens strategi:


Du kan hente strategien for Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuners Fiskeriaktionsgruppe her:

Fiskeriaktionsgruppens strategi 2007-2013


Strategiplan

Bestyrelsen har udarbejdet en strategiplan hvori det er valgt at fokusere på følgende 3 kerneområder:


Arbejdspladser

Fiskeriaktionsgruppen vil arbejde for at fastholde den nuværende arbejdsstyrke indenfor fiskerierhvervet, i bred forstand.

 

Turisme

Fiskeriaktionsgruppen vil arbejde for at udvikle turisterhvervet knyttet til havnene målt på

  • antal ansatte i erhvervet
  • udbud af attraktioner
  • øget omsætning
  • længde af sæsonen

Turismetiltag med specielt fokus på fiskeri vil have høj prioritet for FAG’en i hele programperioden

 

Produktudvikling

Fiskeriaktionsgruppen vil arbejde for at der kontinuerligt udvikles nye produkter der understøtter udviklingen indenfor turisme og fiskeri.

FAG’en vil arbejde for en udvikling af produkter der øger livskvaliteten for lokalbefolkningen og bidrager til en positiv bosætningsudvikling.
 

Disse kerneområder skal naturligvis angribes i lyset af det samlede Fiskeriudviklingsprogram hvor der er fokus på:

”Fiskeriet og akvakulturen, der leverer råvaren, havnene der skal være rustede til at lande fisken, fiskeindustrien der skal klare den skærpede internationale konkurrence og udviklingen af nye markeder, hvor fiskeprodukterne kan afsættes. Også fiskeriområderne skal udvikles, så de bliver attraktive at arbejde og bo i”

 

Kvantificerbare målsætninger:

Fiskeriaktionsgruppen tager her stilling til, hvordan gruppen vil måle, om de overordnede mål bliver nået samt graden af målopfyldelse.


En stabilisering af arbejdsstyrken indenfor erhvervsfiskeriet.

  • status quo indenfor beskæftigelsen

Øget omsætning indenfor turismeerhvervet blandt andet gennem udvikling af nye produkter tilpasset turisterhvervet med afsæt i fiskeri, havne og kyster.

  • plus 20 ansatte
  • 5 nye attraktioner
  • forøget overnatning i lavsæsonen med 10 %

Øget indtjening indenfor erhvervsfiskeriet blandt andet gennem udvikling af nye produkter, mere rentabel udnyttelse af ressourcerne og øget fokus på miljøpåvirkning.
 

  • indtægtsstigning på 20 % for fiskerne


Bestyrelsen ønsker at allokere de bevilgede midler således at mindst ½ af midlerne går til projekter der retter sig direkte mod fiskeriet som erhverv. Turismeprojekter er meget velkomne, men projekter der tager afsæt i turisme og fiskeri vil blive foretrukken frem for projekter der ikke inddrager fiskerierhvervet. Det er magtpåliggende for bestyrelsen at fokusere på fiskerierhvervet blandt andet fordi vi finder det i overensstemmelse med programmets formål, men også fordi vi finder det tiltrængt for erhvervet at der etableres initiativrige projekter med henblik på udvikling. Fiskerierhvervet er meget traditionsbundet og nye idéer kan have svært ved at finde indpas mens der er en anden tradition for innovation og fornyelse indenfor turismeerhvervet. Det er derfor bestyrelsens opfattelse at projekter med udgangspunkt i fiskerierhvervet skal nurses og have speciel opmærksomhed.


Udviklingsstrategien er blevet godkendt af:

  • Fiskeriaktionsgruppens medlemmer
  • Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune og Region Sjælland
  • Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv
Opdateret  16-02-2012 /  af  fiskeriaktionsgruppen Admin
blank
Se også

Fiskeriaktionsgruppens udviklingsstrategi